|
Kan man læse et dæk?
Vores mangeårige ekspertise og egen specialuddannelse har givet os værdifulde kompetencer inden for bilsikkerhed, vi gerne vil dele ud af. Som specialister ved vi fx, at dine dæk sladrer om bilens "form". Ud fra slidmønstrene kan vi se, hvordan støddæmpere, bremser og andre vitale dele med betydning for din sikkerhed har det. Og et dæk er ikke bare et dæk - en fælg er ikke bare en fælg. De skal passe til klimaet, din bil og brug. Det kræver viden og erfaring at vælge de rette. Vidste du fx., at nogle dæktyper har en meget hård gummiblanding, så det ikke bliver blødt i et varmt klima. Men at det til vores kølige danske klima er for hårdt og giver et dårligt og usikkert vejgreb? Eller at alufælge ikke kan spændes med bolte og møtrikker af stål - og omvendt? Får du ikke den rigtige rådgivning af fagmænd med forstand på deres håndværk, risikerer du at få monteret forkerte dæk og fælge på. Men med vores ekspertise og erfaring i baghånden kan vi med sindsro love dig, at hos point S er du og dine nærmeste sikkert på vej ...
Børn i bilen
Fakta - seler
-
Børn under 135 cm skal bruge godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til højde og vægt.
-
Børn skal spændes fast i godkendt udstyr, der passer til højde og vægt.
-
Der må kun være det antal passagerer med i bilen, som der er seler til.
Har din bil kun seler på forsædet, skal barnet sidde fast på forsædet.
-
Det er forbudt at placere en bagudvendt barnestol ved en aktiv frontairbag.
-
Er der 3 børn under 135 cm i bilen. Og er der kun 2 barnesæder på bagsædet, må det ene barn gerne sidde spændt fast i den almindelige sele på bagsædet.
Fakta - børnstole
- Bagudvendte barnestole er langt det mest sikre. Børn op til 2 - 3 års alderen bør spændes fast i bagudvendte stole.
- Vægtgrænserne skal overholdes i forhold til godkendelsen.
- Selen skal sidde korrekt.
- Hovedet må ikke stikke op over kanten af stolen.
- Gå efter numrene ECE-44-03 og ECR-44-04 der garanterer, at stolen er godkendt efter de seneste sikkerhedskrav til E-mærkningen. Eller se efter de T-godkendte (det svenske godkendelsesmærke).
Fakta - airbags
- Børn må gerne sidde ved sideairbags - men ikke hvile hovedet op ad bildøren. Ved et sammenstød kan en sideairbag nemlig skade barnets hoved, hvis det er for tæt på, når sideairbaggen udløses.
- Sidder barnet i normal fremadrettet stilling, er sideairbaggen ikke farlig.
- Et barn i bagudvendt baby- eller barnestol må aldrig placeres foran en aktiv frontairbag.
|